Elbil service i Herning – basisservice fra kun 1.495 kr.

Hos Aunetto i Herning kan du få basisservice på din elbil fra 1.495 kr.

Et basisservice indeholder blandt andet udskiftning af pollenfilter, fejlkodeudlæsning samt kontrol af bremser, dæk, lys, undervogn, væskeniveauer og prøvekørsel. Vi kontakter dig altid, før der udføres eventuelt ekstraarbejde.

Hvorfor skal din elbil have service?

Du tænker måske: Hvorfor skal en elbil til service, når den ikke har en almindelig brændstofmotor?

Det er rigtigt, at en elbil ikke skal have udskiftet motorolie, luftfilter, tændrør eller tandrem. Men der er stadig flere vigtige dele på bilen, som skal kontrolleres, serviceres og vedligeholdes.

Hos Aunetto hjælper vi dig med service på din elbil på dit lokale autoværksted i Herning. Et service på en elbil består typisk af fejlkodeudlæsning og kontrol af bilens elektroniske systemer samt tjek af gearolie, kølervæske, bremser, støddæmpere, bærkugler, styrekugler, hjullejer, dæk, lys og lygter.

Alt i alt er service på en elbil ofte billigere end service på en benzin- eller dieselbil, men det er stadig vigtigt at få det udført korrekt og til tiden.

Du kan bestille service til din elbil online her på siden eller ringe til os på 75 12 13 13.

Anders bestået elbil tekniker udd.

Elbil basisservice indeholder:

Udskiftning af:

• Pollenfilter

Kontrol:

• Tæthed og tilstand på rør, slanger, elmotor og transmission.
• Tilstand af manchetter på drivaksler, kugleled og tandstang.
• Slid på bremser for og bag.
• Kontrol af dæk og dæktryk i alle hjul.
• Lys, lygter, afviserblink og horn.
• Viskerbladenes tilstand samt bremsepedal og parkeringsbremse.

Kontrol af væskeniveau:

• Bremsevæske.
• Kølervæske inkl. frostpunkt.

Smøring:

• Hængsler og låse på døre og klapper.

Bilens elektronik:

• Udlæsning af bilens elektroniske systemer med tester.
• Nulstilling af serviceindikator.

Gratis:

• 1 liter sprinklervæske.

Prøvekørsel:

• Bilen bliver prøvekørt for at sikre, at den kører, som den skal.

Elbil basisservice kun 1.495 kr.

OBS: Udskiftning af sliddele såsom bremser, dæk og bremsevæske samt lignende eller modelspecifikke opgaver som udskiftning af kølervæske til højvoltbatteri, service på A/C-anlæg, udskiftning af transmissionsolie og lignende er ikke inkluderet i basisserviceprisen.

Hvis vi ved gennemgang af bilen finder dele, som trænger til udskiftning, rensning eller ekstra eftersyn, kontakter vi dig altid, før vi udfører arbejdet.

Mercedes elbil på lift hos Aunetto Herning
Hyundai ioniq 5 på lift hos Aunetto Herning
Tesla på lift hos Aunetto Herning
Audi elbil til service hos autoværksted Aunetto i Herning
Hyundai ioniq 5 på lift hos Aunetto Herning

Hvad går typisk i stykker på elbiler?

Elbiler er generelt robuste, men de belaster nogle komponenter anderledes end benzin- og dieselbiler. Det gælder især på grund af bilens vægt, det høje moment fra elmotoren og den måde, bremserne bruges på.

Her er de områder, hvor vi ofte ser behov for kontrol, service eller reparation.

1. Dæk og sporing

Elbiler er ofte tungere end tilsvarende benzin- og dieselbiler, og de accelererer hurtigt. Det kan give hurtigere dækslid, især ved meget bykørsel, hyppige accelerationer eller forkert dæktryk.

En mindre fejl i sporingen kan også slide dækkene hurtigt og påvirke både komfort, sikkerhed og rækkevidde.

2. Bremser, der bliver brugt for lidt

Mange elbiler bremser en stor del af tiden via regenerering. Det er godt for rækkevidden, men det betyder også, at de mekaniske bremser kan blive brugt mindre end på en almindelig bil.

Hvis bremserne sjældent bruges, kan de ruste, sætte sig eller begynde at hænge. Derfor er bremsekontrol og eventuel bremserens vigtigere på elbiler, end mange forventer.

3. Undervognskomponenter

Bøsninger, kugleled, styrekugler og hjullejer kan blive belastet af bilens vægt og moment. Små klonklyde, vibrationer, skæv kørsel eller ujævnt dækslid kan være tegn på, at undervognen bør kontrolleres.

Ved at opdage slid tidligt kan du ofte undgå større og dyrere reparationer senere.

4. Kabinekomfort, filter, A/C og varme

Kabinefilter og pollenfilter bliver ofte overset, men de har stor betydning for komfort, luftkvalitet og dugfri ruder.

Klimaanlæg, varmesystem og eventuel varmepumpe bør også kontrolleres, især hvis du oplever dårlig varme, lugt fra ventilationen, dug på ruderne eller nedsat komfort i kabinen.

5. Elektronik og sensorer

Elbiler har mange styreenheder, sensorer og elektroniske systemer. Nogle fejl kan være små, for eksempel fejl i stik, sensorer eller kommunikation mellem systemer, men de kan stadig give advarsler i instrumenteringen.

En professionel fejlkodeudlæsning kan hurtigt afklare, om fejlen er en bagatel, eller om den bør håndteres med det samme.

Vedligeholdelse på elbil – hvad kræver den og hvornår?

Vedligeholdelsesplaner varierer fra mærke til mærke, men nogle punkter går igen på stort set alle elbiler.

En god tommelfingerregel er at følge bilens serviceindikator og fabrikantens serviceplan. Samtidig bør du være opmærksom på din kørselsprofil. Mange korte ture, meget bykørsel, trailer, tung last eller ujævnt dækslid kan betyde, at bilen bør kontrolleres oftere.

Her er de vigtigste vedligeholdelsespunkter for de fleste elbiler:

Bremser og bremsevæske
Bremsevæske skal typisk udskiftes med faste intervaller, og bremserne bør kontrolleres jævnligt.

Dæk
Korrekt dæktryk og jævn slidbane er vigtigt for både sikkerhed, komfort og rækkevidde.

Undervogn og styretøj
Undervogn og styretøj bør kontrolleres, især hvis bilen ofte kører på ujævne veje, over vejbump eller med tung last.

Kølervæsker
Mange elbiler har flere kølekredse, blandt andet til batteri, motor, inverter og kabine. Niveau og tilstand bør kontrolleres regelmæssigt.

Kabinefilter
Kabinefilteret bør skiftes regelmæssigt for at sikre godt indeklima, effektiv ventilation og færre problemer med dug på ruderne.

Diagnose og systemtjek
Fejlkoder kan afsløre problemer tidligt, før de udvikler sig til dyre reparationer.

Vil du være sikker på, at din elbil bliver serviceret efter de rigtige intervaller, udfører vi service efter fabrikantens forskrifter og dokumenterer arbejdet korrekt.

Højvoltsystem og batteri – derfor betyder det rigtige værksted noget

Elbiler kræver det rette udstyr og den rette viden, især når det handler om højvoltskomponenter, batteri, kølesystemer og bilens sikkerhedssystemer.

Hos Aunetto har vi uddannelse og udstyr til at arbejde professionelt med el- og hybridbiler. Vi kan derfor hjælpe med service, kontrol og fejlsøgning på elbiler.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at nogle opgaver er model-specifikke. Derfor vurderer vi altid arbejdet ud fra netop din bil, dens serviceplan og fabrikantens forskrifter.

Vi kan servicere alle elbiler – og har ekstra erfaring med udvalgte mærker

Vi hjælper elbilister på tværs af mærker og modeller. Samtidig har vi særlig erfaring med Citroën, Peugeot, Opel og DS.

Den erfaring giver os en solid base af viden, diagnosemuligheder og praktisk rutine, som også kommer mange andre elbiler til gode i hverdagen.

Derfor vælger mange Aunetto til elbilservice

Når du afleverer din elbil hos os, får du et værksted, der prioriterer tryghed, dokumentation og godt håndværk.

Service efter fabrikantens forskrifter
Når service udføres korrekt og dokumenteres, kan fabriksgarantien som udgangspunkt bevares.

3 års garanti på reservedele
Du får 3 års garanti på de reservedele, vi leverer og monterer.

Falck partnerværksted
Vi er partnerværksted for Falck, og vores udstyr kontrolleres af Teknologisk Institut.

Medlem af Dansk Bilbrancheråd
Vi arbejder med fokus på ordentlighed, gennemsigtighed og god kundeservice.

Ingen overraskelser
Du bliver altid kontaktet, før vi laver eventuelt ekstraarbejde.

Gode råd: Sådan får du mindre slid og bedre elbiløkonomi

Vil du passe godt på din elbil mellem servicebesøgene, kan nogle enkle vaner gøre en stor forskel.

Tjek dæktrykket jævnligt
For lavt dæktryk giver højere forbrug, kortere rækkevidde og mere dækslid.

Brug bremserne aktivt indimellem
Et par faste opbremsninger, når det er sikkert, kan hjælpe med at holde de mekaniske bremser rene og funktionsdygtige.

Lyt efter nye lyde
Klonklyde, knirken, vibrationer eller ændret kørekomfort bør kontrolleres tidligt.

Hold kabinen frisk
Skift pollenfilter til tiden, og reager på dårlig lugt, dugproblemer eller svag ventilation.

Reager på advarsler
Få udlæst fejlkoder, før små fejl udvikler sig til større problemer.

Trygt elbilservice hos dit lokale værksted i Herning

Hos Aunetto A/S hjælper vi dig med service og vedligeholdelse af elbiler – uanset om din bil er helt ny, et par år gammel eller har kørt mange kilometer.

Mange tror, at en elbil næsten ikke behøver service, fordi den ikke har motorolie, tandrem og tændrør. Men i praksis er der stadig mange vigtige punkter, som skal kontrolleres og vedligeholdes, så bilen kører sikkert, stabilt og uden dyre overraskelser.

Citroën, Peugeot og Opel har et bredt program af elbiler – lige fra den lille Peugeot e-208 til den store Citroën Jumpy varebil. Uanset hvilken elbil du kører i, kan vi hos Aunetto hjælpe dig med service og vedligeholdelse.

Vedligeholdelse handler ikke kun om at holde bilen kørende. Det handler også om sikkerhed, driftssikkerhed og om at bevare bilens værdi over tid. En velholdt elbil med dokumenteret servicehistorik står typisk stærkere, hvis bilen senere skal sælges.

Vi er dit lokale elbilværksted i Herning, og vi lægger vægt på et serviceeftersyn, der er nemt at forstå. Du får en grundig gennemgang, tydelige anbefalinger og besked, før vi laver eventuelt ekstraarbejde.

Sådan foregår et værkstedsbesøg med din elbil

Vi gør det nemt at få service på din elbil, og vi prioriterer god kommunikation under hele forløbet.

Et typisk værkstedsbesøg ser sådan ud:

1. Booking

Du bestiller tid online eller ringer til os.

2. Indskrivning og forventningsafstemning

Vi gennemgår kort bilens behov, kørte kilometer, tidligere service og eventuelle symptomer som lyde, vibrationer eller advarselslamper.

3. Serviceeftersyn

Vi udfører de relevante kontrolpunkter og udlæser bilens elektroniske systemer.

4. Kontakt ved ekstra fund

Hvis vi finder noget, der bør udbedres, for eksempel bremser, dæk, lejer eller væsker, kontakter vi dig med forslag og pris, før vi går videre.

5. Afslutning og dokumentation

Du får en klar gennemgang af, hvad der er lavet, og hvad vi eventuelt anbefaler på sigt. Serviceindikatoren nulstilles i forbindelse med service.

Målet er, at du altid kører herfra med en elbil, der føles tryg – og med fuldt overblik over næste skridt.

Ofte stillede spørgsmål om elbilservice

Hvad koster service på elbil hos Aunetto?

Basisservice på elbil koster fra 1.495 kr.

 

Hvad indeholder elbil basisservice?

Basisservice indeholder blandt andet pollenfilter, fejlkodeudlæsning, kontrol af bremser, dæk, lys, undervogn, væskeniveauer og prøvekørsel.

 

Er en elbil billigere at vedligeholde end en benzin- eller dieselbil?

Ofte ja, fordi en elbil har færre klassiske motor-servicepunkter. Til gengæld kan dæk, bremser og undervogn slides anderledes på grund af bilens vægt, moment og kørselsmønster.

 

Kan I servicere andre elbiler end Citroën, Peugeot og Opel?

Ja. Vi har både uddannelse og udstyr til at servicere elbiler generelt, og du er velkommen uanset mærke.

 

Bevarer jeg fabriksgarantien, hvis Aunetto laver service på min elbil?

Ja, som udgangspunkt. Når service udføres efter fabrikantens forskrifter og dokumenteres korrekt, kan fabriksgarantien bevares.

 

Hvad er vigtigst at få tjekket på en elbil?

De vigtigste områder er typisk bremser, dæk, undervogn, væsker/kølekredse og elektronik/fejlkoder.

 

Hvorfor ruster bremser på elbiler?

Fordi regenerativ bremsning ofte klarer en stor del af opbremsningen. Når de mekaniske bremser bruges mindre, kan der hurtigere opstå rust. Derfor giver bremsekontrol og bremserens god mening.

 

Hvad sker der, hvis I finder noget ekstra?

Hvis vi finder dele, der trænger til udskiftning, rensning eller ekstra eftersyn, kontakter vi dig og aftaler det, før vi udfører arbejdet.

Citroen C5 Aircross hybrid til service hos Aunetto i Herning - lokalt autoværksted

Aunetto A/S - Citroen og Peugeot Specialist Herning